BT Maskinteknik ApS

Ledetvej 2, 9870 Sindal

Danmark

Cvr. nummer: 29831734

1. Anvendelse

1.1 Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, ordrer og leverancer i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale mellem parterne.

2. Tegninger og beskrivelser

2.1 Alle oplysninger om vægt, dimensioner, kapacitet, tekniske og andre data anført i kataloger, prospekter, cirkulærer, annoncer, billedmateriale, måleskitser og prislister er omtrentlige og uden forbindende. BT Maskinteknik ApS
forbeholder sig ved ordrens effektuering ret til, at foretage enhver ændring, som af BT Maskinteknik ApS skønnes teknisk nødvendig.

3. Tilbud /ordrebekræftelse

3. 1Når du laver en ordre på vores webshop bt-oil-press.dk, da modtager du automatisk en ordrebekræftelse, når du har gennemført betalingen. Læs mere under betaling punkt 6.

3.2 Med mindre varen er på lager og kan sendes – da vil vi når betalingen er modtaget påbegynde produktionen af ordren. Bemærk! At for renseenheder og oliepressere, samt enkelte reservedele – da er produktionstiden 4-6 uger.

3.3 Ved andet salg, end på webshop – Ethvert tilbud afgives med forbehold for mellem salg. BT Maskinteknik ApS` tilbud er bindende i 30 dage, medmindre andet er skriftligt aftalt. Tilbud samt aftalt pris / rabat, er betinget af rettidig indbetaling af varen. Ved misligholdelse af betalingsbetingelser frafalder tilbud og aftalt pris, og da er det listepriser, som er gældende og kravet ligeså. Aftale om endelig levering foreligger først når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse fra BT Maskinteknik ApS og kun denne er bindende. Køber henvises til at følge brugsanvisninger, brochurer samt øvrige informationer der er leveret med varen, eller selv indhente fornødne oplysninger om anvendelsesområdet, samt korrekt anvendelsesmåde for det købte. BT Maskinteknik ApS påtager sig intet ansvar for indholdet af kataloger, brochurer samt øvrige informationer, herunder elektroniske informationer af enhver art fra vores leverandører.

4. Priser & Levering

4.1 Priser fremgår af BT Maskinteknik ApS`s til enhver tid gældende prisliste eller af fremsendt ordrebekræftelse. Levering sker fra BT Maskinteknik ApS`s lager, med mindre andet er aftalt. Bemærk! At for renseenheder og oliepressere, samt enkelte reservedele såsom snegle – da er produktionstiden 4-6 uger + leveringstid. Kontakt os gerne for mere præcis produktionstid/lagerbeholdning.

4.2 Levering vil ske med fragtmand eller pakkepost an på størrelse/volume af ordre. Leveringstid for varer på lager er 4-6 hverdage.

4.3 Til Danske kunder – Danske kunder kan også afhente ordren selv (efter aftale) – når ordren er klar til afhentning vil man blive kontaktet.

4.4 Alle priser er dagspriser i den angivne valuta. Alle priser opgives eksklusiv fragt, emballage, moms og afgifter. BT Maskinteknik ApS er berettiget til, at foretage ændring af priser, hvis der indtræffer ændringer i materialetilførsler, råvarepriser, valutakurser eller andre forhold uden for BT Maskinteknik ApS´ kontrol herunder told, fragt og forsikringstakst m.v.

5. Salgs- og leveringsbetingelser

5.1 Basis for vort salg i Danmark, Sverige, Norge og Finland er NLM 94 og NL 92, der er gældende i det omfang betingelserne ikke er fraveget i nedenstående.

5.2 Med mindre andet er skriftlig aftalt, er leverancerne solgt ab fabrik (EX-Works), og der gælder Incoterms 1990. Leveringstiden regnes fra datoen for BT Maskinteknik ApS’ skriftlige ordrebekræftelse under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og formaliteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. Er der aftalt bekræftet, uigenkaldelig remburs eller anden betalingssikkerhed, skal denne også foreligge. I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden.

5.3 Undlader køberen at modtage leveringsfærdige leverancer på den aftalte dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om leveringen havde fundet sted.

5.3 Endvidere kan BT Maskinteknik ApS hæve aftalen og af køberen kræve erstatning for skade, som er påført BT Maskinteknik ApS ved køberens forsømmelse. Hvis forsinkelse af levering skyldes krig, strejke, lockout, anden force majeure eller politiske forhold, og mangel på underleverancer, råvarer og forsyninger, som BT Maskinteknik ApS ikke er herre over, eller køberens handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende. BT Maskinteknik ApS påtager sig i disse situationer intet ansvar overfor køberen. Såfremt køberen ikke overholder de aftalte bestemmelser om købesummens betaling, er BT Maskinteknik ApS ikke forpligtet til levering.

5.4 Der ydes ikke erstatning for leveringsforsinkelser, og køber er ikke berettiget til at hæve handlen af denne grund. Ved forsendelse emballeres produkterne efter BT Maskinteknik ApS’ skøn, og omkostningerne hertil betales af køber, såfremt emballage ikke udtrykkeligt er indregnet i prisen. Forsendelse sker altid på købers ansvar og risiko, også ved frankolevering, og modtager bærer selv ansvaret for, at fornøden transportforsikring er tegnet, med mindre anden udtrykkelig aftale foreligger.

6. Betaling

6.1 Betalingen sker på webshop via Betalingskort – Her modtager vi betaling med Dankort/Visa-Dankort, Visa Electron, Mastercard og JCB via Stripe.

6.2 Manglende betaling – Hvis der ingen dækning er på dit kort, eller du ikke får gennemført købet – da afsendes varen ikke og købet vil blive annulleret.

6.3 Betaling via Bankoverførsel er til rådighed. Betaling netto 8 dage. Bemærk – ordren vil ikke blive produceret / sendt (hvis varen er på lager) før ordren er betalt. Betales ordren ikke inden 15 dage, da slettes ordren.

6.4 EAN Betaling – Offentlige institutioner kan betale via EAN. Lav en ordre – vælg “betaling via bankoverførsel” og meddel os EAN nr. eller kontakt os og bestil.

6.5 Ved anden betaling end webshop – Med mindre anden aftale foreligger, skal betalingen sikres gennem bankgaranti eller uigenkaldelig remburs, efter BT Maskinteknik ApS’ valg. Betalingsbetingelserne er netto 20 dage fra produktets levering. Køberen er ikke berettiget til at tilbageholde betaling pga. eventuelle modkrav, som BT Maskinteknik ApS ikke har anerkendt. Ved betaling senere end den aftalte betalingstermin debiteres renter p.t. 1,5 % pr. påbegyndt måned, som tilskrives det skyldige beløb ved hver måneds begyndelse.

7. Ejendomsforbehold

7.1 Kun hvis fuld betaling ikke har fundet sted – Ved anden betaling – Ejendomsretten af de leverede produkter forbliver ved BT Maskinteknik ApS´ så længe det leverede ikke er betalt, eller handelsaftalen ikke er opfyldt. Køberen er forpligtet til at forsikre ordren til en total nyværdi fra leveringsdagen, indtil fuld betaling har fundet sted.

8. Ansvar for mangler / driftstab / Afhjælpningsret

8.1 BT Maskinteknik ApS yder for alle leverancer afhjælpningsret i en periode af tolv på hinanden følgende måneder, regnet fra leveringsdagen forudsat normal brug. Køber er pligtig til at respektere og anerkende BT Maskinteknik ApS’ afhjælpningsret.

8.2 BT Maskinteknik ApS` afhjælpningen omfatter ikke mangler / ej heller driftstab, som er tilvejebragt af køberen, eller af konstruktioner, der er foreskrevet af denne eller specificeret af denne.

8.3 BT Maskinteknik ApS` afhjælpning omfatter kun mangler, som er opstået under de i aftalen forudsatte arbejdsforhold og under korrekt anvendelse af materialet.

8.4 Afhjælpningen omfatter ikke mangler, som skyldes årsager, opstået efter at risikoen er gået over på køberen. Afhjælpningen omfatter for eksempel ikke mangler, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse, urigtig montering foretaget af køberen, ændringer foretaget uden BT Maskinteknik Aps` skriftlige samtykke eller reparationer, som køberen har udført fejlagtigt.

8.5 Endelig omfatter afhjælpningen ikke normal slitage og forringelse, samt misligholdelse og forkert brug af materiellet. I intet tilfælde er BT Maskinteknik ApS ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.

8.6 Afhjælpningsretten for leverancen bortfalder ved ejerskifte. Dele af leverancen, som ikke er fremstillet af BT Maskimteknik ApS, erstattes kun i samme omfang, som BT Maskinteknik ApS opnår erstatning hos underleverandøren.

9. Montage

9.1 Montage er ikke inkluderet i BT Maskinteknik ApS` tilbud, med mindre dette udtrykkeligt er anført.

10. Returvarer og returemballage

10.1 Varer tages ikke retur.

10.2 Såfremt det på trods af ovenstående aftales, at BT Maskinteknik ApS tager varer retur, skal varerne være ubrugte, i mangelfri stand, og i original ubrudt emballage.

10.3 Varer der er specialfremstillede og / eller hjemtaget til køber modtages aldrig retur.

10.4 Godkendte returvarer krediteres med fradrag af det af BT Maskinteknik fastsatte gebyr til dækning af returnerings- og salgsomkostninger. Returemballage krediteres ved franko levering i uskadt stand inden 3 mdr. fra BT Maskinteknik ApS` levering.

10.5 Kreditering foretages med et fradrag til dækning af slidtage, håndterings og fragtomkostninger.

11. Voldgiftsparagraf

11.1 Alle tvistigheder mellem parterne, der opstår i tilknytning til nærværende aftale, skal endeligt afgøres ved voldgift i Aalborg i henhold til de for voldgiftsrettens gældende regler og dansk lov.

 

GDPR

Se her vores GDPR.

 

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.